Annoncer
Danske Spil
TTH Håndboldskole
En arena for hele byen

Byrådets beslutning om at bygge en ny sportsarena i Holstebro er blevet noteret med stor respekt rundt omkring i håndbold-Danmark. Det er et signal om, at kommunen, erhvervslivet og sporten står sammen i Holstebro og skaber de rammer, der giver et stort løft og sikrer fremtiden.

 

Vi er alle i en økonomisk vanskelig tid, men ikke mindst derfor er vigtigt at se positivt fremad og sikre mulighederne for i dette tilfælde både eliten og breddeidrætten i Holstebro. En ny arena kommer nemlig ikke kun Team Tvis Holstebro til gode - den sikrer også andre idrætsgrene og breddeidrætten bedre vilkår i kraft af flere hal-timer.

 

Det første skridt er sikringen af de fysiske rammer til en arena. Dernæst kommer udfordringen med at udfylde rammerne, så det alle får det optimale ud af investeringen. Og alle - det er primært kommunens indbyggere, der som brugere eller tilskuere skal bibringes muligheder for oplevelser i arenaen.

 

Vi står i Team Tvis Holstebro midt i en perioder med de bedste sportslige resultater i klubbens historie: Pokalmestre for herrer, deltagelse i Eruopa Cup næste sæson, sandsynlig oprykning til ligaen for damerne og herrerne med gode muligheder for deltagelse i slutspillet.

 

Det er et værdigt sportslig afsæt til en arena, som bliver rammen om vores kampe, og vi vil gøre alt for at holde det sportslige niveau - også i en tid med udfordringer på den økonomiske front. 

 

Kommentarer

Fedt

Af Niels - 22.03.2009

Det bliver rigtig fedt at se håndbold i en top-moderne hal. Jeg er stolt af at være holstebroer. Det gir´ et løft til hele byen.

Hmmmm

Af Mette - 27.03.2009

Jeg er bestemt også én af de personer, der ønsker bedre rammer til idrætten. Men når Poul Madsbjerg skriver, at det sikrer breddeidrætten, så har jeg min tvivl. For hvordan kan det så hænge sammen med, at kommunen har ændret i tilskuddet til hal-timer, således man rundt i lokalområdets haller kæmper en kamp, for at få økonomien til at hænge sammen? De fleste steder med en prisstigning til de klubber, der benytter hallen og omklædningsfaciliteter. Så er spørgsmålet jo, om breddeidrættens mange foreninger har råd til flere haltimer end det man allerede har?!! Det lyder meget fint, at kalde sig Elitesports-kommune eller Team Danmark kommune, når man skærer i tilskuddet til bredden. Det burde efterhånden være almindelig kendt, at satsning på elitesport IKKE smitter positivt af på breddeidrætten!! Men ser man bort fra kommunens prioritering, så under jeg TTH at få lov at spille i en hal med moderne faciliteter. Held og Lykke fremover... (O:

Ny Arena

Af Rune - 02.04.2009

Et stort tillykke til Holstebro. Det er dejligt at der nu endelig kommer en topmoderne arena til byen. Det bliver godt for TTH at kunne spille i en ny areana. Men når det er sagt, håber jeg at den nye arena bliver lavet så den også kan huse andet end håndbold. Det kunne være fedt at få en evt. slutrunde til Holstebro, men også koncerter og andre store arrangementer. Derfor er min bøn at når arenaen skal projekteres, at disse faktorer bliver medtaget, så man stiler lidt højere end de 3000 pladser som er blevet beskrevet, men måske i omegen af 5000 pladser i stedet. Dette vil gøre arenaen mere brugbar både nationalt og internationalt... Det vil sætte Holstebro yderligere på landkortet. Held og lykke fremover...


Tilføj kommentar:

Navn:
Kommentar:
Overskrift:
Email: (Bliver ikke vist)
Sponsorer
Annoncer
Proff Art Reklamebureau as Royal unibrew Danske Spil
Kontakt
Team Tvis Holstebro A/S
Den Røde Plads 13
7500 Holstebro
Telefon: 97 43 59 59
Fax: 97 43 59 66
Mail: team@tvisholstebro.dk

Kontorets åbningstider:
Mandag-fredag:
10.00 - 15.00
ProfilErhvervsklubbenSponsorerTrupperneFanklubber
Proff Art Reklamebureau A/S