Annoncer
Tang Biler
Nykredit erhverv

Bittert nederlag 03.03.2010

Det var en rigtig herrefight - med Team Tvis Holstebro i den dominerende rolle i de første 30 minutter og med en solid føring på seks mål indstil 11 minutter ind i 2. halvleg.

 

Så havde Kolding fået motoren i gang hos Bo Spellerberg, Ole Erevik i målet og Lukas Karlsson - og nytilkomne Oluf Ask lukkede godt af i forsvaret.

 

Team Tvis Holstebros skadesramte trup havde hverken flere kræfter eller flere ideer, så i de sidste minutter fik Kolding gang i kontramaskinen og sejrede 26-23.

 

Et bittert nederlag efter en imponerende 1. halvleg af TTH - med storspil i målet af Michael Bruun og kanon forsvarsspil over hele linien. Kolding virkede modløse og kunne ikke komme til scoringer.

 

10 minutter inde i 2. halvleg stødte Lasse Andersen og Søren Hansen hovederne sammen i en forsvarsaktion, og begge måtte til tælling. Søren Hansen så meget, at han måtte syes med tre sting i panden, inden kan kom tilbage efter godt 10 minutter under lægebehandling.

 

Han var savnet, og samtidig kneb det fortsat med at score. Kun Lasse Andersen, der spillede en flot kamp i både forsvar og angreb, kunne score i angrebet, og det ikke nok. Otte minutter før tid kom Kolding foran 20-19 og trak fra til 23-20 - så var kampen i realiteten afgjort.

 

TTHs skadesproblemer blev understreget af, at de to veteraner Niels Wittus og Christian Cederholm var på holdet tillige med ynglingespilleren Kris Olsen. Wittus blev allerede sendt på banen i 1. halvleg i både forsvar og angreb og fik en del spilletid. Det er otte år siden, han senest har optrådt på TTHs førstehold, og han stoppede for snart tre år siden i Lemvig Håndbold.

 

 

Sponsorer
Annoncer
Danske Spil
lysmesteren Proff Art Reklamebureau as
Kontakt
Team Tvis Holstebro A/S
Den Røde Plads 13
7500 Holstebro
Telefon: 97 43 59 59
Fax: 97 43 59 66
Mail: team@tvisholstebro.dk

Kontorets åbningstider:
Mandag-fredag:
10.00 - 15.00
ProfilErhvervsklubbenSponsorerTrupperneFanklubber
Proff Art Reklamebureau A/S