Annoncer
Tang Biler Proff Art Reklamebureau as

Morten Nyberg skifter til Team Tvis Holstebro 10.03.2010

Højre backen skifter fra Århus GF på en to-årig kontrakt

 

Team Tvis Holstebro har indgået en to-årig kontrakt med højre backen Morten Nyberg, der skifter fra Århus GF.


Morten Nyberg, 24 år, er en hårdt skydende back, der har både højde og vægt bag skuddet, og han havde stor succes specielt i sin første sæson i Århus, mens indeværende sæson har været op og ned for ham med nogle skadesperioder.


Morten Nyberg er københavner og har fået sin håndboldopdragelse i FIF. Han har spillet 15 kampe på Y-landsholdet og 7 på U-landsholdet. Som senior har han spillet i Helsinge/Nordsjælland og en sæson i Ajax, inden han skiftede til Århus GF. Han har tidligere været med til landsholdssamlinger på A-landsholdet, men har endnu sin debut til gode.


-Jeg kender Morten fra min tid som assistenttræner på ungdomslandsholdet. Han er et stort talent på pladsen som højre back, og han har potentiale til at komme på landsholdet, hvis han får karrieren på gled igen. Han har skuddet, og han kan spillet, som vi ønsker at spille det. Vi har givet hinanden håndslag på, at vi vil det her sammen, så jeg er rigtig glad for, at vi får Morten i truppen, siger cheftræner Claus Uhrenholt, Team Tvis Holstebro.


-Jeg har valgt Team Tvis Holstebro, fordi det er en klub med ambitioner og med styr på tingene. Desuden har jeg stor tillid til Claus som træner og glæder mig til at flytte til byen sammen med min kæreste, der har fået job i Nordea, siger Morten Nyberg, der er uddannet tømrer.

 

Billede

 

Sponsorer
Annoncer
Danske Spil lysmesteren Tang Biler
Kontakt
Team Tvis Holstebro A/S
Den Røde Plads 13
7500 Holstebro
Telefon: 97 43 59 59
Fax: 97 43 59 66
Mail: team@tvisholstebro.dk

Kontorets åbningstider:
Mandag-fredag:
10.00 - 15.00
ProfilErhvervsklubbenSponsorerTrupperneFanklubber
Proff Art Reklamebureau A/S