TTH-damer hjemme onsdag 13.09.2009

Team Tvis Holstebros nyoprykkede damer i GuldBageren Ligaen har fået en tilfredsstillende start på turneringen med hjemmesejr over Horsens og en absolut godkendt indsats på udebane mod Champions League-vinderne fra Viborg.

 

Onsdag 16. september kl. 19.30 skal pigerne i ilden igen - mod et af sidste sæsons positive overraskelser i ligaen, nemlig SK Århus med Morten Arvidsson ved roret.

 

Pigerne fra Smilets By led et overraskende nederlag i sidste uge, da holdet tabte 27-26 til netop Horsens, og Team Tvis Holstebro skal spille op til sit allerbedste for at presse SK Århus, der normalt vinder sikre sejre over Holstebro-holdet.

 

SK Århus tæller blandt andre to tidligere TTH-spillere, nemlig målvogter Rikke Poulsen og venstre fløjen Gitte Brøgger Led. Poulsen vogter målet sammen med landsholdskeeper Karin Mortensen, og Århus-holdet tæller stærke spillere som polakken Iwona Cekotka, Anna Sophie Okkels, Majbritt Kviesgaard - og ikke mindst landsholdsspilleren Trine Troelsen. På stregen Anne Brustuen, tidligere Horsens, og Thilde Mathiesen, tidligere Fox. Et stærkt mandskab, der er klar favorit i onsdagens kamp.

 

For TTH nye højre back, Tove Seest, er der tale en et hurtig gensyn med det mandksba, som hun har spillet for de seneste fire sæsoner i ligaen.

 

De to hold mødtes i foråret i en pokalkamp, og her vandt SK Århus en sikker sejr. Team Tvis Holstebro kommer med god portion selvtillid til onsdagens kamp og håber på stor støtte fra et talstærkt hjemmepublikum.

Sponsorer
Annoncer
TDC TTH Håndboldskole
Nykredit erhverv
Kontakt
Team Tvis Holstebro A/S
Den Røde Plads 13
7500 Holstebro
Telefon: 97 43 59 59
Fax: 97 43 59 66
Mail: team@tvisholstebro.dk

Kontorets åbningstider:
Mandag-fredag:
10.00 - 15.00
ProfilErhvervsklubbenSponsorerTrupperneFanklubber
Proff Art Reklamebureau A/S