23.10.2009
Den nye fynske fusionsklub, Odense-GOG, fik med nød og næppe papirerne i orden i dagene op til premieren i GuldBageren Ligaen og er siden strøget til tops i rækken på den sportslige front efter gode resultater.
Holdet består primært af en stamme af GOG-spillere suppleret af to-tre spillere fra Odenses 1. divisionshold fra i fjor.
Team Tvis Holstebro får derfor en vanskelig opgave og skal undgå en dårlig start som seneste hjemmekamp mod Team Esbjerg, der førte 9-0. Det overgås dog af kampen Viborg-Horsens i onsdags, hvor Viborg førte 13-0 efter 20 minutter.
Efter landskampe for Sandra Toft, Kristina Mulle Kristiansen og Rut Jonsdottir med det islandske landshold har holdet trænet godt sammen i denne uge og går efter at overraske fynboerne og de to point.
Odense-GOG profiler som landsholdsspillerne Mette Iversen, Kamilla Kristensen, Pernille Larsen, Line Jørgensen og Louise Pedersen fra det danske landshold og dertil Tina Flognman, Petra Skogsberg, Gabriela Kain og delvis Fatina Malic fra det svenske landshold.
Endnu en svensk landsholdsspiller, Therese Helgesen, er langtidsskadet. Holdet tæller desuden den hollandske landsholdsspiller Joyce Hilster og har den tidligere TTH-træner Kenneth Sahlholt som sportschef.
Der bliver med andre ord noget at se for det unge TTH-hold, der skal finde fight-viljen i forsvarsspillet frem igen og holde det høje tempo i samtlige 60 minutter.