Bestil billet

Bestil billet

1. stk landsholdstilfreds Agesen

7. oktober 2012

Af Claus Sonne

 

- Kommer de hjem og spiller på samme niveau i ligaen, så ser det da rigtig godt ud.

 

Sådan lyder det fra TTH-cheftræner Niels Agesen oven på weekendens tra damelandskampe, hvor Agesen giver de fem af de seks udtagne spillere, der kom i aktion, følgende ord med på vejen:

 

Marianne Lundsby: Fik aldrig rigtig chancen. Havde 10 minutter uden redninger, røg ud og kom ikke ind igen. Ærgerligt, men der er mere i Marianne.

 

Louise Burgaard: Man kan godt se, at hun har spillet fire store slutrunder på 23 måneder, for hun mangler stadig noget fysik og timing. Men når der er brug for, at hun skal levere, så gør hun det.

 

Mette Gravholt: Fik vist, at hun hører hjemme på landsholdet. Er blevet meget bedre defensivt i det selskab, men spillede i weekenden med en mindre scoringsprocent end nornalt. Er et fremragende valg som makker til Susan Thorsgaard, fordi de er så forskellige.

 

AG Nørgaard: Bortset fra hendes straffekast, så har vi set en AG med det høje niveau, hun besidder. En god indsats som forventet.

 

Kristina "Mulle" Kristiansen: Har endelig fået lov til at være Mulle på landsholdet. Det kan godt være, at hun koster lidt defensivt, men det vinder hun ind og mere til rent offensivt. Har været en af de klart bedste danskere i weekenden.

 

- I øvrigt er jeg positivt overrasket over, hvor godt landsholdet har spillet. Og ændringerne i forsvaret, kontraerne og spillestilen generelt faldt rigtig godt ud. Det bliver spændende at følge det her landshold, siger Niels Agesen.

Annoncører

@nodeName
@nodeName
@nodeName