Bestil billet

Bestil billet

Agesen: Vi fandt formlen

16. september 2012

 

Af Claus Sonne

 

Selvfølgelig er han glad, TTH-cheftræner Niels Agesen, for de to point mod Team Esbjerg, men han er i den grad også glad for måden, de to point kom i hus på.

 

- På en lang række parametre var der fremgang i forhold til sidste weekend. Mere fight, mere vilje, hurtigere spil op ad banen og mere tempo på forsvarsspillet. Så alt i alt leverer vi en god indsats mod et godt hold, der da også presser os i 50 minutter, siger Niels Agesen til teamtvisholstebro.dk - og ærgrer sig alligevel lidt.

 

- Vi fører 14-10 i slutningen af 1. halvleg og har sat dem af. Desværre lukker vi dem ind i kampen igen og fører blot 14-13 ved pausen.

 

Alligevel er der langt flere flueben for godkendt på cheftrænerens blok.

 

- Vi kan se, at når vi holder aftalerne, så er vi gode. Og jeg er desuden glad for, at vi er i stand til at afgøre kampen i dens afslutning. Det betyder, at vi både fysisk og i hovedet er klar på det tidspunkt, hvilket er glædeligt. Og så er det naturligvis umuligt at komme uden om Ann Grete Nørgaard, der scorer 12 mål på 14 forsøg. I dag ser vi hende på det høje niveau, hun sluttede på i sidste sæson - og så er hun altså giftig, konstaterer en søndagstilfreds Niels Agesen.

 

 

" På en lang række parametre var der fremgang i forhold til sidste weekend. Mere fight, mere vilje, hurtigere spil op ad banen og mere tempo på forsvarsspillet "

Niels Agesen, yderst tilfreds TTH-træner efter sejren over Team Esbjerg

Annoncører

@nodeName
@nodeName
@nodeName