Bestil billet

Bestil billet

Jagten på to point og spilletid

2. november 2012

Af Claus Sonne

 

To point og så noget spilletid.

 

Sådan lyder opskriften på en god søndag for Team Tvis Holstebros unge højrefløj Stine Andersen - og sådan må førstkommende søndag, hvor TTH møder SønderjyskE i Gråkjær Arena Holstebro, også gerne udvikle sig for unge Andersen.

 

- Det er dog ikke sådan, at jeg går rundt og er sur over, at det måske ikke bliver til så mange minutter på banen, for jeg trives i byen og på holdet, lige som jeg kan mærke, at jeg hele tiden udvikler mig. Men selvfølgelig vil jeg gerne spille så meget som muligt, siger Stine Andersen til teamtvisholstebro.dk.

 

Højrefløjen fik vist flaget mod Banja Luka i de nyligt spillede kampe i EHF Cup'en, og hun er klar til mere.

 

- Det er klart, at det ikke er mig, der typisk får mest spilletid, når vi møder Viborg, Randers og FCM, men jeg er naturligvis hele tiden klar. Et hold som SønderjyskE, der er oprykker, skal vi slå på hjemmebane, og så håber jeg, at vi som mod Skive kan få lukket kampen hurtigt, så os unge kan komme ind, lyder det fra Stine Andersen, der er i gang med sin første sæson som seniorspiller - og godt kan mærke forskellen på at være U18-spiller og så "håndboldvoksen".

 

- Det er især fysikken og tempoet, der er meget anderledes end i U18, og det kræver bestemt noget tilvænning. Så det arbejder jeg med, ler hun.

" Et hold som SønderjyskE, der er oprykker, skal vi slå på hjemmebane, og så håber jeg, at vi som mod Skive kan få lukket kampen hurtigt, så os unge kan komme ind "

TTH's Stine Andersen forud for søndagens hjemmekamp mod SønderjyskE

Annoncører

@nodeName
@nodeName
@nodeName