Bestil billet

Næste damekamp
TTH - FCM
mandag 20.05, 17.10

Bestil billet

Sikker sejr til TTH i Skive

14. september 2012

 

Af Claus Sonne

 

Med en sejr på over Skive fH fredag aften indtager herrerne fra Team Tvis Holstebro nu førstepladsen i Herre Håndbold Ligaen - dog sammen med flere andre konkurrenter, der også har vundet sæsonens to første kampe.


Kampen i Skive fik ellers bestemt ikke den åbning, TTH-lejren havde håbet på. De angrebsmæssige problemer, der var i pokalkampen mod Aalborg og ligakampen mod Århus, havde nemlig også fundet vej til Skive. Det kneb derfor gevaldigt for TTH-spillerne at få scoret i kampens første 20 minutter. Til gengæld holdt forsvaret og keeper Rasmus Lind i den grad vand, og da især Allan Damgaard fandt de gode takter frem, ja så førte TTH 12-9 ved pausen.


Og hvad der end har været i teen i pausen, så var det godt. Pludselig fungerede TTH's angrebsspil langt, langt bedre, ja ligefrem godt i især 2. halvlegs indledning, og det nød blandt andet unge Christian Albertsen godt af med flere flotte scoringer fra distancen, eksempelvis en af slagsen til TTH-føring på 17-11.


Midtvejs i 2. halvleg kunne Allan Damgaard, der spillede en stor kamp, gøre det til 22-16 på et gennembrud, og dermed havde TTH opbygget en føring af en sådan størrelse, at der var noget at give af i resten af kampen - uden at det det dog for alvor blev nødvendigt.


Ud over Christian Albertsen og Allan Damgaard var der plusser i karakterbogen til Magnus Bramming, der på venstrefløjen scorede 6 gange på 9 forsøg. Og så stod Rasmus Lind som nævnt en rigtig fin kamp mellem stængerne og endte med en redningsprocent på de sjove side af 40.


Alt i alt en fin og overbevisende sejr af TTH, der spillede uden skadede Jakob Green og sparede Patrick Wiesmach, mens det var sparsomt med spilletid til Jakob Thoustrup, der vrikkede om på sin ene fod.

 

Herre Håndbold Ligaen

 

Skive fH - Team Tvis Holstebro 22-27 (9-12)

 

 

 

Topscorere Skive:

 

Tim Sørensen 7, Luka Mitrovic 5 .

 

Mål TTH:

 

Allan Damgaard 6, Magnus Bramming 6 (1), Christian Albertsen 5, Mads Christiansen 4, Michael Damgaard 3, Bastian Stræde 1, Klaus Thomsen 1, Søren Tau 1

 

 

 

Udvisninger:

 

Skive: 4

 

TTH: 7

Annoncører

@nodeName
@nodeName
@nodeName