Bestil billet

Bestil billet

Sportslig og økonomisk succes hos TTH

14. september 2012

 

Både sportsligt og økonomisk var der tale om en god 2011/12 sæson for Team Tvis Holstebro. Det er hovedkonklusionen fra den ordinær generalforsamling, der torsdag blev holdt i vestjyskBANK.

 

Med to hold i top 4 blev den sportslige ambition hos Team Tvis Holstebro indfriet. Herreholdet vandt en fortjent bronzemedalje - og pigerne var ganske tæt på, men måtte "nøjes" med en fjerdeplads. En uhørt præstation i
moderne dansk håndbold, hvor ikke mange to strengede klubber, har succes med to hold.


Uden for banen lykkes det at indfri ambitionen om et nulresultat. De to driftsselskaber Team Tvis Holstebro Herrer A/S og Team Tvis Holstebro Damer A/S, samt moderselskabet Holstebro Sport + Event kom tilsammen
ud af sæsonen med et overskud på 50.456 kroner. En flot præstation af den daglige ledelse i tæt samarbejde med bestyrelsen og en hårdt arbejdende administration.


- Jeg vil betegne resultatet som særdeles tilfredsstillende, og jeg vil gerne rette en stor tak til alle dem, der på en eller anden måde har bidraget dertil. Mange klubber er jo kommet ud med et underskud og hele økonomien
i dansk håndbold er virkelig anstrengt, så vi håber, der kan skabes en fremtid, hvor tingene kommer ind i et lidt mere stabilt niveau, både for TTH og alle andre klubber i Danmark, udtaler bestyrelsesformand John Gråkjær og forsætter:


- Det er et benhårdt marked, hvor der skal knokles for hver en krone, så lige nu glæder vi os over et flot resultat, men i morgen knokler vi videre for at få sportslige ambitioner og økonomi til forsat at hænge sammen.


Direktør Jacob Jørgensen er stolt over resultatet.

- Jeg er rigtig stolt på vegne af alle dem som har været med til at gøre en forskel, det gælder sponsorer, administration, frivillige, spillere og bestyrelse. Uden Jer havde det ikke været muligt at nå så flotte resultater,
hverken sportsligt eller økonomisk. Jeg føler nok, at med dette økonomiske resultat har vi føjet en medalje til samlingen.

 

 

"  Det er et benhårdt marked, hvor der skal knokles for hver en krone, så lige nu glæder vi os over et flot resultat, men i morgen knokler vi videre for at få sportslige ambitioner og økonomi til forsat at hænge sammen "

John Gråkjær, bestyrelsesformand i Team Tvis Holstebro, på torsdagens ordinære generalforsamling

Annoncører

@nodeName
@nodeName
@nodeName