Bestil billet

Bestil billet

TTH-dominans på Pytlicks landshold

24. september 2012

Af Claus Sonne

 

Mandag d. 24. september 2012 er af de dage, der vil blive husket i Team Tvis Holstebro, efter at både Marianne Lundsby, Louise Burgaard, Mette Gravholt, Anne Grete Nørgaard og Kristina Kristiansen kom med på den liste af spillere, der skal repræsentere Danmark ved Golden League turneringen i Aarhus om 14 dage.

 

Jan Pytlick har til turneringen valgt at se bort fra en række etablerede spillere og vil i stedet afprøve en del nye kræfter. En af disse er TTH-keeper Marianne Lundsby, der ikke tidligere har været inde omkring A-landsholdet, hvilket de øvrige fire TTH-spillere i landsholdstruppen i forskellig grad har.

 

Og ifølge TTH-cheftræner Niels Agesen kan man godt være stolt i klubben.

 

- Det viser jo, at vi gør det rigtige. Når man så samtidig husker på, at vi i Sandra Toft har endnu en oplagt landsholdskandidat, når hun bliver skadefri, så ser det endnu bedre ud. Og en spiller som Kathrine Heindahl, der er den bedst streg i Verden i sin årgang, kunne også blive en emne inden alt for længe. Så jo, jo - det kan vi godt være stolte af.

 

Niels Agesen roser i øvrigt Jan Pytlick for generelt at have udtaget en gruppe spillere, der ser spændende ud.

 

- I den fremadrettede proces er det efter min mening vigtigt, at vi får flere spillere ind omkring landsholdsgruppen - og at der kontinuitet i udtagelsen af disse spillere. Og selv når jeg tager TTH-brillerne af, er det, synes jeg, en god trup, Pytlick har fået sat sammen.

 

" Det viser jo, at vi gør det rigtige. Når man så samtidig husker på, at vi i Sandra Toft har endnu en oplagt landsholdskandidat, når hun bliver skadefri, så ser det endnu bedre ud "

TTH-cheftræner Niels Agesen, der mandag fik fem spillere udtaget til det danske kvindelandshold

Annoncører

@nodeName
@nodeName
@nodeName